ØVELSER
Klatre op ad en lodret eller svagt overhængende væg imens du hele tiden er opmærksom på at være hurtig og effektiv. Skift retning mange gange for at få trænet begge fødder. Brug evt. topreb.Traverser med siden til væggen imens du hele tiden søger at gøre dine fødder aktive, eksperimenter med hvor små trin du kan kontrollere uden at overføre kropsvægten til armene.
BAGGRUND
Når du skal stå på små trin kommer overtrædning virkelig til sin ret, da det, kombineret med aktiv fod ofte er forskellen på at kunne stå på trinnet eller ikke at kunne. Dette skal du kunne, både når du bruger inder- og ydersiden af foden. Det er avanceret fodteknik der skal trænes fra starten af din tekniske udvikling for at det bliver så automatiseret at du har overskud til at træffe andre beslutninger på væggen.
Placer ydersiden af forfoden på et lille trin – husk at overtræd det lille trin med 3-5mm med sålen orienteret mod væggen over trinnet, twist / vrid foden ned på trinnet med stort pres – altså gør foden aktiv og overfør vægten i trinnet beslutsomt.
Du skal stole på din teknik og udføre den hurtigt og aggressivt. Teknikken bruges oftest i forbindelse med overhængende klatring hvor fodens udgangspunkt er passiv og gøres aktiv i selve bevægelsen.
FOKUSPUNKTER & MÅL
– Yderside af forfoden bruges
– Vær beslutsom og hurtig
– Undgå at gå i armene
Når du kan klatre 15 meter i normalt til hurtigt tempo på lodret og overhæng væg i zig zag med aktiv fod der overtræder på små trin, uden at din opmærksomhed hele tiden er på fødderne men derimod er fremadrettet er du klar til at udbygge din fodteknik.