3.10 Dobbelt dyno

ØVELSER
Find to meget gode positive greb du kan springe fra og et stort og positivt greb du kan lande i – der skal være langt imellem dem, så lang at du ikke kan nå start grebne når du hænger i slutgrebet.  Dyno med forskellige fodpositioner og skiftevis med den ene og den anden hånd forrest, eller samtidigt.

BAGGRUND
Når du laver en dyno, for at bevæge dig frem til et greb du ikke kan komme kontrolleret til, er det ikke altid muligt under bevægelsen at bevare kontakten med væggen med den ene hånd. Altså er du nød til at slippe grebene med begge hænder i forbindelse med bevægelsen. Det betyder at du i et kort øjeblik slet ikke er i kontakt med væggen, eller kun har en fod på væggen. Dette indebærer at det er det moment og den retning din krop og tyngdepunkt har efter afsættet, der giver dig balancen i luften.

Ved en dobbelt dyno springer man op til næste greb uden at hænderne har kontakt til væggen. Udgangspunktet for dobbelt dyno’en er en lav kropsposition hvor begge hænder har kontakt til væggen og den ene fod er placeret højere end den anden. Den laveste fod er vægtbærende indledningsvis. Bevægelsen startes ved at det nederste ben strækkes samtidig med hoften føres op og ind til væggen. Begge arme trækker kroppen ind og op. I anden del af bevægelsen er kroppens tyngdepunkt kommet så højt at det øverste ben overtager som primær vægtbærende og fortsætter accelerationen opad, der er stadig grebskontakt med hænderne og begge arme trækker forsat. I sidste fase er kroppen tæt ved væggen, kropsvægten er fuldstændig overført til det øverste ben, det andet vil normalt være fri af væggen. Den hånd der skal gribe først føres aggressivt op imens den anden hånd forsat trækker ind til væggen, i sidste øjeblik slippes grebet også med den anden hånd for at den ikke begrænser det opadgående moment der er i kroppen. Når der opnås kontakt med det nye greb spændes der op i kropsstammen for at dæmpe den dynamik der er i kroppen – ellers risikerer du at den dynamik der er i kroppen trækker dig af væggen.

OBS. Det er vigtigt at du bliver god til intuitivt at vurdere hvor meget kraft der skal til for at nå frem til næste greb. Springer du for kort falder du selvfølgelig af, men det er også et problem at springe for langt da det kræver at du skal bruge meget energi på at dæmpe bevægelsen, hvilket ikke er muligt hvis det ikke er et meget stort greb du lander i. – Så øv til du bliver præcis!

 

FOKUSPUNKTER & MÅL
– Fødder forskudt, bevægelsen starter i benene 
– 
Arme trækker ind og op 
– 
Slip startgreb i sidste øjeblik
– 
Dæmp dynamik i krop ved at spænde op i kropsstamme.
– 
Beslutsom og ”aggressiv” i hele bevægelsen
Når du kan længere bevægelser end du kan lave kontrolleret og kan gøre det mellem greb du ikke kan nå i mellem er du klar til endnu vildere dynamiske bevægelser.