4.8 Rutesætning

Sætning med mål  

Sætning med mål vil sige at du i forvejen beslutter hvad din rute skal handle om. Det kan være en konkret bevægelse du ikke kan, men vil skabe en lettere kopi af. Det kan være en fed bevægelse du har set på film. Det kan være en bred temaoverskrift som: Sloper – havelåge- eller pump træning. Eller alt muligt andet.

I dag skal du vælge et tema fra Teknik og ud fra det valgte tema sætte en rute på 4-5 hånd flyt. Ruten skal justeres til både lettere og sværere.

– Find en plads på væggen hvor du må bygge og nogle greb du kan arbejde med.
– Find en rute, eller passage af en rute, i nærheden som du både kender og som matcher dit tema så godt som muligt.
– Kopier ruten så godt som muligt med de forhåndenværende midler.

Justering:
Klatre din rute et par gange for at se om den rammer det ønskede tema. Hvis dit tema er heel hook, så prøv om det vil være nemmere at klatre uden heel hook.

Skift, flyt eller drej mindst et greb, for at gøre temaet endnu skarpere, spørg gerne en bedre klatrer om han har en ide.
Til sidst prøver du at ændre trin placering for at gøre den nemmere og bagefter sværere.

Øvelse
– Vælg et tema fra teknik kassen.
– Find en rute, hvor 4-5 håndbevægelser fremhæver temaet
– Kopier passagen ved at skrue greb på en anden væg.
– I tre omgange justerer du hhv. skarpere, lettere og sværere.

Fokus
Rutebyg forståelse
Problem justering

Evaluering
1 – 3 – Hvor sjovt var det
1 – 3 – Hvor vigtigt var det
1 – 3 – Hvor godt ramte du temaet
1 – 3 – Vil du lave øvelsen igen