3.6 Sparring

Undskyld  

Der er masser af grunde til at noget ikke lykkes, og undskyldninger flyder ofte i tyk strøm fra dem der ikke kom op.
Det er guld, fordi man ofte får sat fingeren på noget der kan give fremgang.

Grib undskyldningerne, tag dem alle alvorligt, stil spørgsmål til dem og vurder hvordan de kan afhjælpes, drejes positivt eller overskrives med noget positivt. Og gør noget ved det.

”Jeg kan ikke” overskrives med ”du gjorde det ikke –hvorfor?,
hvad kunne du prøve i stedet?” ”hvor kan vi finde et lettere sted at øve det?”

F.eks: Jeg er for tung – ekstra bagage er helt sikkert en bagdel, til gengæld vil du lettere og hurtigere opdage nogle balance løsninger, som andre overser.

Undskyldninger forud, kan frigøre dig fra resultat orienteret pres og skabe bedre fokus på selve klatringen.
Det er dog en sort spiral der aldrig vil skabe en fuldendt succes. Og en grundsten i ”at øve sig i at tabe”

Undskyldninger er et værktøj til brug efter præstation, – men det er et tungt værktøj at slæbe på mens du klatrer.
Lad undskyldningerne blive på jorden, ved at overskrive positivt.

Undskyldninger for succes hjælper til at forstå hvad der virkede, og er langt nemmere at bruge til noget.
– Efter hver tur finder du og din makker på 3 undskyldninger for præstationen
– Vælg den af de 3, der giver mest mening at dreje positivt – her og nu.
– Gør noget ved det – her og nu

Fokus
Tænk positivt
Arbejd med forbedring

Evaluering
1-3 – Hvor sjovt var det
1-3 – Hvor vigtigt var det
1-3 – Hvor god var du til at dreje undskyldninger
1-3 – Vil du lave øvelsen igen