3.1 Rutevalg

Turné: Rutetyper  

I dag skal I tage på turné, hvor I prøver at finde 4  forskellige rute typer til menuen. Tag gerne mere erfarene klatrere med på turnèen.
Mange ruter er et miks af flere ting, du skal prøve at finde 4 typer som er så rene som muligt.

Balance rute
En balance rute er en rute hvor en præcis balance er vigtigere end styrke og tekniske tricks. De er kendetegnet ved meget dårlige trin i forhold til sværhedsgraden.

Teknisk rute
En teknisk rute er kende tegnet ved at anden og tredje gang du klatrer den er meget nemmere end første. De kan især kendes på at grebene har meget forskellige størrelse, og at de peger i alle mulige retninger.

Kreativ rute
En kreativ rute er kendetegnet ved at alle passager har mange løsningsmuligheder, men kun nogle få der virker. Hvis du prøver den samme rute flere gange vil du typisk lave vidt forskellige bevægelser hver gang.  Ruter med mange eller lange hjørner er ofte en kreativ udfordring.

Fysisk rute
En fysisk rute bliver sværere hver eneste gang du prøver den i træk. Grebene sidder typisk med jævn størrelse og afstand hele vejen.

Fokus
Alsidighed
Klatreforståelse

Evaluering
1-3 – Hvor sjovt var det
1-3 – Hvor vigtigt var det
1-3 – Hvor god var du til at finde typerne
1-3 – Vil du lave øvelsen igen