2.2 Fald (Boulder)

Skæve fald

Det er ikke alle fald der landes på fødderne.

Første regel er – land på fødderne. Det er for de fleste fald et spørgsmål om vilje, om ikke bare at lade fiaskoen fuldende. Hvis du vil have fødderne ned først i et skævt eller roterende fald, finder du simpelt hen på et og andet på vej ned. Tænk på katten som altid lander på fødderne – Det kan du også! – Det kan lyde indviklet, men det træner du i dag ved at falde fra mere og mere skæve positioner, hvor du aktivt skubber fra væggen og vender fødderne ned under svævet. Der sker mange ting samtidig, men ved træning får du styr på mere og mere.

Hvis du ikke kan få fødderne ned først, er du faldet fra meget lav højde. De landinger tager du med kroppen.

Beskyt hoved og arm

  1.  Ved sidelæns landinger, løfter du hovedet og nederste arm sådan at de ikke rammer madrassen først .
  2. Ved ryglanding løfter du hovedet og begge arme op.
  3. Mave landinger i blød madras tages i foster stilling. På hårde underlag landes i en blød armstrækning.

Klask!
Ved sidelæns fald og ryg fald kan du mindske en stor del af ryk i nakke og lunger, ved at klaske hænderne i madrassen umiddelbart  efter landing.

Kolbøtter hører til fald efter lange vandrette svæv og lange landingsbaner, sjældent efter klatring. Undtagen hvis du lander med hovedet nedad. Her tager du fra med hænderne og trækker hoved langt ind mellem skuldrene mod brystet til en kolbøtte.

Øvelse – Skæve fald
Fra hugsidende stilling træner du side og ryg landinger. Fokus på at tage fra med kroppen.
Mærk forskel på mavelanding i fosterstilling og armstrækning. Gentag alle 4 landinger (højre/venstre) fra stående. Ikke fra væggen.

Fokus punkter
Land med kroppen (torso)
Beskyt hoved
Beskyt arme
Klask!

Evaluering
Hvor sjovt var det 1-3
Er du mere klar til fald 1-3
Vil du lave øvelsen igen 1-3