2.10 Lodret diagonal bevægelse

>/div>

BAGGRUND
Diagonal bevægelsen har to primære kontaktflader, en fod og en hånd som altid er på hver side af kroppen fx højre fod + venstre hånd. Bevægelsens formål er at sikre at så meget vægt som muligt overføres til den primære fod samtidigt med at du får så stor rækkevide som muligt. Desuden giver den dig mulighed for at bruge dine ben til effektivt at skabe fremdrift. Da det meste af bevægelsen foregår med siden til væggen er der en række anatomiske fordele, primært at det er lettere for dig at holde kroppen stiv og føre vægten ind til væggen. Bevægelsesmønstret er meget effektivt på overhængende væg men bruges også på lodret.

I udgangspositionen er højre fod primær og står på forfodens yderside. Højreben er bøjet og hoften er tæt på væggen. Venstre arm er primær, den er strakt og holder fast til venstre for kroppens tyngdelinje. Venstre fod støtter på væggen eller et trin for at stabilisere balancen men behøver ikke at være vægtbærende. Højre hånd har i udgangspunktet fat i et greb og er med til at starte bevægelsen – det er den hånd der skal flyttes.

Bevægelsen igangsættes ved at højre hofte føres helt ind til væggen samtidigt med højre ben stækkes, både højre og venstre arm hjælper med til at starte bevægelsen. Dog er venstre primær og styrer sammen med benet retningen for bevægelsen. Når man klatre lodret er det ofte muligt at holde den primære arm strakt i det meste af eksekveringsfasen og bøjes kun i etableringsfasen, derved spares der på kræfterne. Dette er væsentligt anderledes ved diagonal bevægelse på overhæng.

Når højre ben er stukket griber højre hånd om det nye greb, når grebskontrollen er etableret roteres hoften fra højre til venstre side mod væggen og venstre fod ”træder igennem” egen tyngdepunktslinje og finder et nyt trin med forfodens yderside. Den er nu primær og kroppen etableres i en ny udgangsposition.