1.9 Rutesætning

Minus

 

”Minus” er nok den hurtigste og nemmeste måde for begyndere at sætte nye kvalitets ruter. Den fungerer bedst i grupper, helst med mere end to personer.
I skal bruge en travers, dvs. en væg hvor I kan klatre til siden, og efterhånden fjerne (undlade) flere og flere greb.

Vælg et sted på væggen hvor der er mange gode greb. Vælg et start greb og et slut greb. I skal nu Klatre turen et par gange. Udeluk det bedste greb og klatre turen igen. Når turen er klatret fjerner i igen det bedste greb og så fremdeles.

Hvis ruten fra start er meget nem, kan man starte med at udelade en hel serie af sten, f.eks. alle de røde sten eller alt over 12. hulrække.

På et eller andet tidspunkt kan I ikke gennemføre efter to forsøg, så kommer det sidste greb med igen og bliver helligt, og I vælger et andet godt greb som skal udelukkes.

Det første år eller to man klatrer, bør der være meget fokus på at flytte fødderne mere end man instinktivt føler man har brug for. Derfor er det smart ikke at fjerne fodtrin men kun håndgreb.

Fokus
langsom øgning af sværhedsgrad

evaluering
1 -3 – Hvor sjovt var det
1 -3 – Hvor vigtigt var det
1 -3 – Hvor god var du til at finde sten der gjorde ruten sværere
1 -3 – Vil du lave øvelsen igen