BAGGRUND
For at kunne skifte retning eller klatre med siden til væggen er det nødvendigt at stå på ydersiden af foden.
Du skal kun stå på forfoden, ligesom når du bruger indersiden af foden. Du skal bruge aktiv fod det meste af tiden for at opnå bevægelsesfrihed og friktion. Vær opmærksom på ikke at komme til at stå i svangen af foden. Placer ydersiden af forfoden på trinet, læg vægt i og gør foden aktiv.
Det er vigtigt, at du øver denne fodplacering meget, da den danner grundlag for en række teknikker især i forbindelse med overhængende klatring. Så tid investeret på denne teknik sparer tid senere i din udvikling.
- Brug kun yderside forfod på den ene fod
- Aktiv fod
Når du kan klatre zigzag 15 meter i normalt til hurtigt tempo på lodret væg med korrekt brug af ydersiden af foden, så er du klar til at udbygge din fodteknik.