1.6 Åben hånd

 

ØVELSER
Find et greb med en stor åben kant. Eksperimenter med at holde grebet med henholdsvis højre og venstre hånd og med at støtte og uden at støtte med tommelfingerenPrøv at klatre på en lodret væg eller en travers, hvor du tilstræber at bruge så mange åbenhåndsgreb som muligt.

 

BAGGRUND
Åben hånd er en grebsteknik, hvor håndens anden kno holdes i en vinkel på mere end 90 grader. Denne type greb bruges som regel på greb, der ikke har en positiv kant eller lomme.

Når du bruger åben hånd maksimerer du kontaktfladen med grebet og øger dermed friktionen mellem hånd og greb, så du kan holde bedre fast. Grebet holdes så vidt muligt med alle håndens fingre. Ofte kan tommelfingeren støtte eller klemme lidt på siden af grebet.
Du skal have underarmen tæt på væggen og være opmærksom på at trække nedad og ind i grebet for at bevare friktionen også under bevægelse.

Vær opmærksom på at holde dit tyngdepunkt under grebet. Friktionen og dermed grebskontrollen falder, når tyngdepunktet kommer for højt.

 

FOKUSPUNKTER & MÅL
  • Juster grebsdybden, så du får så god kontakt som muligt
  • Albuen tæt på væggen
  • Vær opmærksom på at holde tyngdepunktet tæt ind til væggen

Når du kan tilpasse dit greb i åben hånd med plads til henholdsvis højre og venstre hånd, og du kan kontrollere grebet, mens du klatrer forbi det, er du klar til næste grebsteknik