1.12 Side pull

ØVELSER

Gå langs væggen og find forskellige greb og brug dem som side pulls og prøv med henholdsvis venstre og højre hånd. Eksperimenter med at bruge de forskellige grebstyper og med fødder både på gulv og væggen.

Klatre lodret eller travers hvor du tilstræber at bruge så mange side pulls som muligt.

BAGGRUND
Et side pull er et greb der kun kan tages fra siden, altså vender grebsholdefladen med siden til og er parallel med klatreretningen. Side pull kan dække over flere grebstyper og beskriver primært at grebet skal holdes med hånden i lodret position med tommelfingeren øverst.

Grebet tages med hånden i lodret position. Fingrene tilpasses i forhold til grebstypen fx pocket, crimp mfl. Det er vigtigt at grebet kontrolleres korrigt inden kropsvægten overføres. Tilpas fødder og hoftens placering i forhold til side pullet for at få vægt i grebet. Ved at justere kroppens placering i forhold til grebet sikre du at opnå så god grebskontrol som muligt.

Vær opmærksom på at bevare grebskontrollen i forbindelse med du flytter dig til næste greb eller trin. Når du flytter på kroppen bliver trækretningen anderledes i side pullet og det kan betyde at du skal justere dit greb for forsat at kunne holde ved.

Vær opmærksom på at hvis grebets holdeflade er svært at kontrollere, er det ofte en fordel at bevæge dig hurtigt, altså er det om ikke at tøve når du skal lave en svær side pull.

 

FOKUSPUNKTER & MÅL
  • Juster trækretningen så du får så god kontakt som muligt
  • Vær opmærksom på dine fødder og hoftens placering.
  • Vær effektiv og beslutsom når du bruger side pulls

Når du kan tilpasse dit greb i side pulls og bruge dem effektivt med både højre og venstre hånd, er du klar til næste grebsteknik.