1.11 Toe point

ØVELSER
I den første øvelse skal du klatre op ad en lodret væg, hvor der er mange pockets. Brug toe point, når der er mulighed for det i en pocket, brug almindelig fodteknik på andre trin. Brug evt. topreb.Traverser imens du hele tiden forsøger at toe pointe på alle trin, eksperimenter med at føle forskel på kontakten til trinnet, når din fod er aktiv og når den er passiv.

Normalt får du den bedste kontakt med trinnet ved at træde enten med inder- eller yderside af forfoden, men det er ikke altid muligt på grund af trinnets placering eller udformning i forhold til klatrelinjen. Så står man i stedet på det yderste af tåspidsen. Det kaldes toe point.

 

BAGGRUND
Man bruger typisk denne teknik på en væg med mange små pockets, hvor der ikke er andre trin på væggens overflade, og du derfor må stå i de huller (pockets), der er på væggen.

Du placerer din tåspids i hullet, og samtidig med at du gør din fod aktiv, presser du tåspidsen ind i hullet for at sikre, at du opnår så god friktion som muligt. Du skal som ved alle små trin overføre vægten beslutsomt i trinnet.

Pas på, at du ikke lader din fod blive passiv. Når tåspidsen er i et hul, har den tendens til at påvirke den vinkel, din fod har. Det er vigtigt, at du træder i den retning, du har brug for i forhold til klatrelinjen og ikke lader dig styre af vinklen på hullet.

 

FOKUSPUNKTER & MÅL
  • Stå på tåspidsen
  • Aktiv fod

Når du kan klatre 15 meter, imens du toe pointer, og du samtidig har overskud til at orientere dig på væggen, er du klar til at udbygge din fodteknik.