4.13 Mental

Fremad  

Før eller siden vil du være så bange for at engagere dig i næste bevægelse, at du enten giver op eller kommer til at kæmpe en overdreven hård kamp.

Langt de fleste erfarne klatrere undgår kampen, og lærer efterhånden at holde sig på den sikre side af de situationer. Klatring er så rig en sport at man let kan springe de hårdeste kampe over, for der er masser af andre udfordringer.

Andre klatrere maser frygten ud i underarmene, sammen med alt det andet skidt der nu er der, og accepterer at klatre med handlingslammelse og overgribning resten af livet. (overgribning = at spænde for hårdt I armene)

Vi prøve en tredje vej, nemlig huskeremsen FREMAD. Eller rettere sagt: Du skal arbejde med FREMAD over flere træningsgange for det tager forholdsvis lang tid at tro på FREMAD og endnu længere tid at kunne bruge. Det vil være smart at arbejde med øvelsen et par dage i sofaen, før du prøver den af på væggen.

Hvis du kun kan finde ud af et af punkterne med det samme, tilhører du sikkert de langt mere end 99% der aldrig har prøvet før
Øvelse: Når du ikke kan/vil komme videre på et ruten, sætter du dig i selen. Og behandler hvert bogstav i FREMAD et for et:

F    Frigør
betyder at du i tanken skal behandle frygt og frigøre den. Frygt er en usikkerhed som man kun kan frigøre sig fra med vished, dvs. aktiv stillingtagen eller afprøvning af om det nu også er farligt. Alle øvelser her i aktivitetskassen er værktøjer til at frigøre fra forskellige former for usikkerhed. Jo flere du har oplevet, jo bedre kan du evaluere frygt og vælge at frigøre skidtet eller stikke af.

Frygt for fald er klart den største bremseklods, tænk tilbage på succesoplevelser fra øvelser som ”flyv” og overfør dem til den aktuelle situation. Har du ikke lavet øvelserne, ændrer du vupti dagens program til ”Flyv”.

R     Respirer
Tag et par dybe åndedrag er en fantastisk hjælp til stress håndtering. Pust al luften ud, helt ud af maven og sug propfuld ind–et par gange
E    Efterløs
Mærk alle muskler efter, oppe fra nakken og ned, og løs alt hvad der er unødigt spændt op.

M    Massagebølge
er en forkortet udgave af afspænding. Hvis følgende lyder for lyserødt, er det smart at google: ”afspænding” og øve dig før næste                      skridt. Massagebølgen er en tanke eller ”fokusbølge”, der starter i den ene hånd, ruller op ad armen, tværs over skuldrene og ned ad den anden arm,             mens den maser varme ind hele vejen.

A     Aktiver
Udse de næste greb, næste klip og visualiser bevægelserne.

D     Dans eller drøn
Nu er du klar til at danse videre eller at hive i alt hvad der stikker ud med et ordentligt brøl.

FREMAD vil i starten tage ubrugeligt lang tid. Med øvelse kan du få hele remsen pænt under 30 sekunder–uden særlig meget sjusk eller udvælge det mest relevante i 2 sekunder.

Øvelse
– øv dig i remsen hjemme i sofaen
– Vælg en rute der gør dig bange (men som er sikker)
– Når frygten hæmmer – sætter du dig i selen og:
– Frigør
– Respirerer
– Efterløser
– Massagebølgen
– Aktiverer (læser ruten)
– Danser eller drøner

Evaluering
1 – 3 – Hvor sjovt var det
1 – 3 – Hvor vigtigt var det
1 – 3 – Hvor mange af punkterne kunne du bruge
1 – 3 – Vil du lave øvelsen igen