4.4 Motion/Fitness

Graden helt ned 

Du vil engang imellem have gavn af at kunne bringe intensiteten helt ned. Som f.eks. ved opvarmning og nedvarmning hver eneste træningsdag.
Lav intensitet bruges også hvis du er ramt af små skavanker, der kan forværres af hård træning men forbedres af blød træning.

Lav intensitet er også nummer et hvis du vil futte kalorier af.

For at kunne mærke hvad lavintensitet er, skal du klatre 30min helt uden pause.

For at undgå kedsomhed og usund gentagelse, bør du ikke lave øvelsen på ruter. Den bedste og sjoveste form er ofte at klatre frem og tilbage, op og ned og rundt på en lodret væg med masser af greb. Mens du varierer bevægelser og holder roligt tempo, uden at holde greb der er så svære at du bliver smidt af et par bevægelser senere. Hvis du bliver smidt af, så tag en pause hvor du vurderer hvad du kunne have gjort i stedet –og start med det.

Læg mærke til hvor træt du er. Det er almindeligt at føle lidt pump i starten, men det skal aftage og du skal prøve at undgå yderligere pump helt til slutningen.

Øvelse
– 30 min på væggen – Sæt nedtællingsuret og vent med at stige af væggen til det larmer.
– Undgå svære greb og pauser.
– Undgå pump hele vejen. Nyd flowet.

Fokus
Udholdenhed
Lav intensitet

Evaluering
1 – 3 -Hvor sjovt var det
1 – 3 -Hvor vigtigt var det
1 – 3 -Hvor god var du til at undgå pump
1 – 3 -Vil du lave øvelsen igen