3.5 Motion/Fitness

Kombination af boulder og reb-rute 

Bouldering er en super ramme for alsidig styrketræning. Bare kig på en øvet ”boulder krop”.  Når du ”boulder” vælger du typisk problemer der kræver et par forsøg før du enten får succes eller giver op. Dvs. strukturen bliver helt automatisk få gentagelser af max kraft kombineret med lange pauser.  (hvis du klatrer alene bliver pauserne dog typisk for korte)

Kort sagt: Bouldering er Ideel til alsidig max styrke træning – uanset om du kommer op eller ej.

Men faren for overtræning for begyndere er stor, og alle de mislykkede forsøg tærer meget hårdt på motivationen. Samtidig vil din stil nemt blive så styrkebetonet og dynamisk, at du for altid vil gå glip at de fine bevægelses nuancer der skiller mesteren fra alle de andre.

Bevægelser på boulder ruter og reb ruter er ideelt set det samme. I reb vælger man bare en lavere intensitet og holder den i længere tid. Kontrasten mellem de to former kan med erfaring og aktive valg give en super trænings cocktail.

– Afsæt 30 minutter til klatring på boulder problemer, der er så svære at du bruger mindst 3 forsøg, skift til et andet problem efter højst 5 forsøg.
– Afsæt 60 minutter til rebruter du kan i ca. første forsøg

Makker fokus
Kommenter og ros graden af kraftindsats og dynamik under boulder klatringen.
Under reb klatringen kommenterer og roser du bevægelsesvalg og flow.

Fokus
Alsidig træning
Fornemmelse for klatrestile

Evaluering
1-3 – Hvor god var du til at vælge passende boulder ruter
1-3 – Hvor god var du til at vælge passende reb ruter
1-3 – Hvor sjovt var det at mikse ruter
1-3 – Hvor vigtigt var det
1-3 – Vil du lave øvelsen igen