3.11 Rutelæsning

Husker

At kunne læse en rute kræver at man kan genkende nogle grundtræk og bevægelser bare ved at se på stenene – men man kan kun genkende noget man kan huske. Øvelsen ”Husker” handler om  at træne hukommelsen, som grundlag for senere rutelæsning. Og fordi det i sig selv er en super effektiv øvelse der rækker langt videre end rutelæsning.

Vi vil nøjes med at huske de 4 punkter vi senere bruger ved generel rutelæsning.
Da der er begrænset tid og grænser for hvor meget man kan huske er de prioriteret i rækkefølge efter generel vigtighed.

– Greb                  Identificer (tæl og vurder) alle greb
– Hånd flyt          Planlæg hånd flyt oppe fra ned. Dvs. vurder hvilken hånd der skal slutte hvor, hvilken hånd på grebet før osv.
– Klip                    Tag stilling til fra hvilke positioner du skal klippe næste hænger (eller to eller tre næste i samme bevægelse)
– Nøgleord.         Vælg et passende nøgleord som f.eks. tempo eller tvist.

(Mange undlader at læse og huske fod flyt for at holde det simpelt, men prøv gerne så du kan vurdere hvad du synes)

Øvelse
– Klatre tre meter op, luk øjnene og beskriv alle greb for din makker.
– Gentag de tre meter, luk øjnene og beskriv alle greb og håndflyt for din makker.
– Gentag de tre meter, luk øjnene og beskriv alle greb, håndflyt og klip for din makker.
– Gentag de tre meter, luk øjnene og beskriv alle greb, håndflyt klip og nøgleord for din makker.

Fokus
Eksperimenter med hukommelses-kapacitet

Evaluering
1 – 3 – Hvor sjovt var det
1 – 3 – Hvor vigtigt var det
1 – 3 – Hvor god var du til at huske
1 – 3 – Vil du lave øvelsen igen